Varde Miniby - tro kopi af Varde by i 1:10 miniature model

Varde Miniby er verdens ældste håndværksmæssige korrekte opførte miniatureby. Varde Miniby ligger midt i Varde by i Arnbjergparken. Miniaturebyen er lavet i størrelsesforholdet 1:10 og viser Varde by som købstaden så ud omkring år 1866. Varde by er ældre end 1866, men byen brændte i begyndelsen af 1800-tallet. Gadeforløbet er stort set det samme, men bygningerne blev renoveret og genskabt.

Alle bygninger er en tro kopi af den rigtige bygninger.

Varde Miniby er bygget af 12 frivillige fingersnilde pensionister - populært bliver de kaldt "Minimurerne". Alt bliver håndlavet fra bunden på værkstedet, hvor "Minimurerne" mødes hver dag året rundt.

Der er bl.a. brugt 120.000 små brosten til at bygge vejnettet i Varde Miniby - læs mere om Varde Miniby på deres hjemmeside.

I sommerperioden er der desuden mulighed for at få en køretur med charmerende hestvogn rundt i Varde by - Der er stoppested ved Varde Miniby. Der er desuden mulighed for at få en guidet rundvisning i Varde Miniby. Rundvisninger skal bestilles i Minibyens kiosk i sæsonen eller på telefon 75 21 12 90.

Læs mere om oplevelser, åbningstider og entrépriser på Varde Minibys hjemmside.

Hvor finder I Varde Miniby?

Varde Miniby
Enghavevej 23
6800 Varde
Tlf.: 75 21 12 90


1085

butikker, spisesteder, seværdigheder og erhverv på Vestjyskguide.dk