Oplev Skjern Å - tag på udflugt i naturområdet Skjern Å

Skjerns største seværdighed er uden tvivl naturområdet Skjern Å - Danmarks vandrigeste vandløb med unik natur og rigt fugle- og dyreliv.

Fakta om Skjern Å

Skjern Å har sit udspring øst for Tinnet Krat i ca. 70 m over havet. Skjern Å løber med et fald på mindre end én promille 94 km mod det vestlige Danmark. Skjern Å udvander 2340 km². Skjern Å udmunder i Ringkøbing Fjord sydvest for Skjern by med en gennemsnitlig vandføring på 30 m³/s.

Udflugter ved Skjern Å på egen hånd

Vi har samlet en række forslag til dig som vil opleve Skjern Å på egen hånd.


Tag på vandre- eller cykeltur ved Pumpestation Nord. Ved pumpestation Nord er det muligt at gå ud til Skjern Ås udmunding i Ringkøbing Fjord. Turen er på ca. 2 km. Skjern Å krydses undervejs med trækfærge - se et billede med trækfærgen her.



Se Skjern Å deltaet fra bilen - husk kikkert. Tag en køretur mellem Skjern og Lønborg, hvor I pludselig befinder jer midt i deltaet. Stop ved fugletårnet som ligger øst for vejen. Fra fugletårnet får I en god udsigt over engene. Kør videre mod Lønborg og gør hold ved kirken på venstre hånd. Kirken ligger højt og giver en storslået udsigt udover engene.

Billedet af trækfærgen er taget af Nils Jepsen.


Skjern Enge

1085

butikker, spisesteder, seværdigheder og erhverv på Vestjyskguide.dk